Den våde hest

Flodhesten er på alle måder særpræget.
Det gigantiske dyr lever i ferskvand, som den kan ligge under overfladen af i op til en halv time ad gangen. Mens den sover eller bare laver ingen-ting.

Hesten er vegetar og indtager sine grøntsager om natten, når solen er holdt op med at skinne og derfor ikke længere generer dens sarte hud. Så vælter gigant-dyret sig sultent op på flodbredden, sætter kursen mod grøntsagerne – og ve den skvaddernakke, som krydser dens vej. En tremeters krokodille er f.eks. ikke noget problem.

Flodhesten, som for hannernes vedkommende kan opnå en kampvægt på tre ton, er for enden af kroppen udstyret med en glad lille hale med dusk. Som den bruger til at sende sine lorte afsted væk fra sig selv med.

Ude i den vilde natur bor flodhesten i Afrika, og ifølge tanzaniask overlevering lyder forklaringen på dens enoooooorme gab og den lille hale-lorte-ventilator sådan her:

Da Gud skulle dele pladser på jorden ude til dyrene, var flodhesten som altid sent på den. De attraktive pladser i havet var forlængst optaget og kun floderne (med keeedeligt ferskvand) var tilbage. Gud var en snert nervøs for, om flodhesten bare ville åbne gabet og sluge alle fiskene. Med flodhesten havde både argumenter og talegaver i orden.

For at få adgang til floderne lovede den, at den flere gange dagligt ville åbne gabet heeeeeeeeeeelt op. Så Gud ved selvsyn kunne konstatere, at den INGEN fisk havde i gabet. Mens halens propel-virksomhed kunne bevise overfor Gud, at der altså heller ikke sejlede fiske-skeletter ud den anden vej.

Case closed. Territorium sikret. Og siden har den gigantiske grøntsags-æder padlet uforstyrret rundt….