Den historiske kat
Tamkatten kom til Danmark i løbet af jernalderen, der som bekendt tiden lige omkring Kristi fødsel. Med 500 år på begge sider. Det ved forskerne, fordi de har kigget på gamle katteknogler – og har kunnet konstatere, at knoglernes ’ejerkatte’ kom sydfra, og altså ikke havde noget at gøre med de danske vildkatte, som i århundreder havde fået lov at passe sig selv.
I de kommende århundreder var de tæmmende katte sjældne, men også højt skattede. På grund af deres evner til at nappe de mus, som spiste bøndernes korn.
En gammel lov fra Wales, som er dateret til omkring 950 e.Kr., fortæller, at den som stjal en kat skulle betale en høj bøde: et helt får. Plus så meget korn, at det dækkede katten, når man holdt den i halen og dens snudespids netop nåede gulvet.
I omkring år 800 startede vikingetiden. Og fra den tid ved vi, at katten også var et værdifuldt pelsdyr.
I Odense fandt man under et middelalderhus en grube, der blev dateret til omkring år 1070. Gruben var tætpakket med kranier og skeletdele fra mindst 60 katte, som alle var omkring et år gamle og havde snitmærker på kranier og snudepartier. Disse katte var blevet flået, og den store mængde katteknogler tyder på, at det skete systematisk, ligesom på vore dages minkfarme.
Mens vi heroppe nordpå var langsomme startere, også når det handler om katte, så blev den afrikansk-arabiske vildkat tæmmet i Egypten allerede omkring 2000-1500 før vores tidsregning. Her opdagede romerne pointen, og begyndte at tage dyret med til Europa.
Men tilbage i Egypten, var katten altså et meget værdsat og helligt dyr. Frugtbarhedsgudinden Bastet havde form af en kat (i myterne omtales hun som solgudens venlige øje) og ligesom de fornemme faraoer, blev også katte mumificeret og begravet standsmæssigt.
I Antiksamlingen på Nationalmuseet i København kan man f.eks. se to egyptiske kattemasker, som begge har indeholdt mumificerede katte – og er dateret til tiden omkring 300-100 f.Kr.
Kilder: Nationalmuseet og Wikipedia
