Da australske Miss Mary Donaldson blev gift med med danske kronprins Frederik og i 2005 fødte sønnen Christian, fik hele det danske folk en fantastisk og helt unik fødselsgave. I form af to, skarptandede og højt skrigende tasmanske pungdjævle, som nu residerer i København Zoo.
Djævlene, som kun har kattestørrelse – men er udstyret med dræber-kæber, som er et langt større dyr værdigt og med lethed kan knække havebænke og træstammer - findes kun naturligt på Marys fødeø, Tasmanien. Hvor de udrydningstruede, og altså absolut ikke må eksporteres fra.
Men nu suser to lækre eksemplarer altså rundt i København, som det eneste andet sted på kloden.
Djævlene, som bærer det stolte latinske navn Sarcophilus harrisii, gør sig bl.a. bemærket ved at larme heeelt vildt, når tusmørket falder på – og derfor befinder deres københavnske bopæl sig også på Søndermark-siden af Zoo, hvor der er mest plads og spillerum.
Djævlenes foretrukne menu er ådsler, som den skrigende lister ud og sætter tænderne i, i nattens løb. Mens den i løbet af dagtimerne holder mest af at hænge ude i solen og slappe af.
En kræftsygdom truer med at udrydde pungdjævlen, og forskere i Australien gør alt for at finde en kur mod den drastiske nedgang i bestandens antal.




